Børneudviklingstræner

W1siziisijiwmjevmtavmjqvohhrmmc2aw1wnf93axr0xzcyohg5mc5wbmcixv0?sha=79c2b6f94013925b
Hareskov IF Fodbold søger Børneudviklingstræner fra d. 1. januar 2024

Hareskov IF Fodbold arbejder for, at alle drenge og piger i klubben har adgang til tilbud af høj kvalitet – både når det handler om træning, kamp og sociale aktiviteter. Hvis du bliver motiveret af at gøre en forskel og har erfaring som fodboldtræner, så brug fem minutter mere på at læse dette stillingsopslag.


Udgangspunktet er rigtig godt. Vi er i en klub i vækst og har over 600 børne- og ungdomsspillere. Vi har mange stærke og brede årgange, dygtige trænere og ressourcestærke forældre, der bakker op om deres børns aktiviteter og foreningslivet. Men vil vi gerne endnu videre og søger derfor efter en 


Børneudviklingstræner, der kan være en central figur i, at vi kan nå nogle af disse mål:


  • Hareskov IF Fodbold tilbyder alle børnespillere en legende, kreativ og fantasifuld måde at mødes omkring fodbolden på
  • Alle årgange er kendetegnet ved mange glade og aktive spillere
  • Trænerne på alle årgange er kompetente og motiverede af at skabe et attraktivt fodboldmiljø på årgangen


Vi forventer, at du skal lykkes ved blandt andet at løse disse opgaver:


  • At understøtte og coache alle børnetrænere i klubben og sikre kvalificeret og motiverende træning for alle spillere på den enkelte årgang (coach-the-coach /træne-træneren)
  • At deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af én træning pr. måned for alle årgange
  • At tilbyde løbende dialog og sparring med de årgangsansvarlige trænere og trænergrupperne
  • At udvikle relevant støttemateriale, der kan hjælpe trænerne
  • At facilitere opstartsmøde med alle trænere og koordinatorer ved opstart af både sommer- og vintersæson
  • At implementere DBUs børnesyn



Vi drømmer om, at du har flest mulige af nedenstående kompetencer:

  • Fodboldfaglig stærk – som minimum UEFA C-licens eller tilsvarende
  • Blik for at skabe attraktive fodboldmiljøer for spillere på alle niveauer
  • Arbejder systematisk og målrettet
  • Er nærværende og evner at motivere og begejstre dine omgivelser
  • Har klare idéer, men søger løsninger og dialog i dagligdagen


Rammerne

Som Børneudviklingstræner ansættes du af bestyrelsen i Hareskov IF Fodbold. Du vil have en kontaktperson i bestyrelsen i dit daglige arbejde.


Stillingen forventes indtil videre at udgøre ca. 10 timer/uge. Konkret aflønning aftales nærmere afhængig af kvalifikationer.

Lidt mere om Hareskov IF

Hareskov IF Fodbold er en breddeklub beliggende mellem Bagsværd og Værløse nordvest for København. Over de sidste fem år har vi fordoblet antallet af medlemmer til over 800 aktive. Vi afholder hvert år fodboldskole for 230 børn og blev i 2021 kåret til Årets Børneklub af DBU Sjælland. Klubben har et flot anlæg med to græsbaner og en nyanlagt kunstbane, der ligger et solidt stenkast fra Hareskov Station.


Synes du, at ovenstående lyder interessant, eller har du uddybende spørgsmål, så tøv ikke med at kontakte:



Du er også meget velkommen til at komme og opleve klubben i praksis. Vi hører gerne fra dig snarest muligt (og senest medio december)