Velkomstbesked
Specifiktræningen i Hareskov IF er for de spillere, der elsker fodbold så meget, at to ugentlige træninger ikke helt dækker deres lyst til at udvikle sig. Det er for dem, der gerne vil bruge endnu mere tid på banen, finpudse deres teknik og forstå spillet bedre – og som motiveres af et miljø, hvor der stilles krav til engagement og attitude.
Hver fredag eftermiddag på Månedalen skaber vi et træningsrum, hvor spillere med ekstra drive får mulighed for at arbejde målrettet med tekniske færdigheder, spilforståelse og individuelle udviklingsområder. Her er der tid og plads til at fokusere på detaljer, som kan løfte spilleren i både træning og kamp med eget hold.
Træningen planlægges og gennemføres af vores nye Børneudviklingstræner Aziz i samarbejde med udvalgte ungtrænere. Vi stiller ingen krav til nuværende niveau – det eneste krav er en positiv attitude og lysten til at ville blive bedre.
Tilbuddet er et ekstra træningspas, ikke en erstatning for de to ugentlige holdtræninger.
Tilbuddet gælder:
Piger U9–U14
Drenge U9–U13
Pris: 800 kr. pr. halvår (første halvår: 600 kr. pga. senere opstart efter sommerferien).