Klubnyheder

W1siziisijiwmtcvmdivmdyvmxkxc250dnzoz19jy3nwb3j0xzcyohg5mc5wbmcixv0?sha=62c25c6e3f00a9e0

Tidligere ungdomsspiller har skrevet kontrakt med Brøndby IF

29. april 2020, 19.22

Tidligere ungdomsspiller i Hareskov.IF- Patrick Aurø Allentoft har fået sin drøm opfyldt med en kontrakt i en af de store klubber i Danmark. Hareskov.IF ønsker Patrick alt held og lykke med den nye kontrakt og takker for mange gode år i vores klub. Vi er glade for at du lagde vejen forbi din ungdomsklub på den store dag for at underskrive kontrakten netop her i skoven. Et par af Patrick's tidligere trænere i Hareskov IF Finn Rasmussen & Anders Millner har været i arkivet og fundet et foto frem & har følgende kommentar til dagens store nyhed:

Allerede dengang 05’erne allernådigst fik tildelt et hjørne på Birkevang (fordi de ikke var gamle nok til at blive medlemmer i klubben), vidste vi, at Patrick var i en klasse for sig selv. Han havde fart, fysik, målnæse og ikke mindst en ukuelig fightervilje. Det gjorde selvfølgelig lidt ondt på medspillerne, når afleveringerne ikke var præcise nok eller når Patrick ikke fik den bold, der kunne have givet mål. For man var ikke i tvivl, når Patrick var utilfreds med indsatsen. Og det at tabe en kamp var ikke noget, der blev glemt lige med det samme. Fodbold har aldrig været en del af livet – det er livet. Vi er meget glade på dine vegne over, at du er kommet så langt, og vi er sikre på, at du kommer meget længere. Vi er også glade på vores egne vegne, for din succes er jo blevet støbt i samarbejde med nogle ualmindeligt gode trænereJ / Finn Skrevet af Frank.

Klubnyheder